Opdateret den 29. december 2020

Citroën CX

Ses bedst med skærmopløsning 600 * 800 pixel - eller mer'

Introduktion

Her huserer jeg med mine mere eller mindre tossede projekter og ideer. Forvent at finde alt muligt, og regn ikke med at mere end cirka halvdelen bliver til andet end snak. Så vil jeg til gengæld love at projekterne bliver 'højt skudt' ud fra devisen at alt kan lade sig gøre indtil det modsatte er bevist!

Min Citroën CX!

Ja det er jo så en Citroën CX, men det skulle gerne være gået op for dig.
Folk har bil af mange grunde. Oftest fordi de ikke gider at bruge bussen eller fordi de skal slæbe tunge ting med sig. Jeg har én fordi jeg er tekniker og kan li' at lege med mekanikken - og der findes ingen bedre måde at glæde sig over en 'rigtig' reparation end at bruge den. Faktisk tror jeg slet ikke jeg vil ha' en ny bil - undtagen de dage hvor CX'en strejker, naturligvis...
Og så har jeg en bil, fordi jeg som alle andre raske drenge kan li' frikadellens flugt over plankeværket. Det er sjovt at bevæge sig: Drive dovent gennem sommerlandskabet på små snoede veje med nedrullede vinduer, en glad melodi i øret og en kold cola i bagagen. Pløje snedriver en mørk vinternat hvor nyhedsoplæseren har sagt at 'al unødvendig udkørsel frarådes' (medbringende skovl, træktov og gummistøvler til hvis man nu falder over en Toyota Corolla som trodsede det velmente råd). Ta' på motorvej en dag hvor det rigtig styrtregner og lytte til regndråbernes hamren på forruden. Sidde fast i en bilkø, og fordrive tiden med at spille højt på bilradioen mens man nyder at CX'en rent faktisk er udstyret med lænestole og ikke bare stole som andre biler. Læne sig tilbage og lytte til Sorten Muld, Iggy Pop, Roger Waters eller Satchmo's "What a wonderful world". Strække benene og nyde livet lidt...
Fint nok; hvorfor har jeg så ikke bare valgt en Corolla? Den er da givetvis billigere i reservedele og mere praktisk og har bedre driftsøkonomi og en hel masse andre gode og rigtige begrundelser! Tjaaa... Det er da rigtigt. Men Corollaen mangler livsglæden. Den er bare en bil - fabriksfremstillet og 112% rationel. Kedelig. Den minder mig om dén slags mennesker som ikke forstår en vittighed. De smiler aldrig medmindre der er en rationel grund til det, forstår ikke Monty Pythons gale univers og kunne aldrig drømme om at holde tilbage for en gammel dame medmindre de skal bevise over for nogen at de skam er flinke og hensynsfulde trafikanter. Robotter. Intet glimt i øjet. Ingen galskab.
Jeg tror det er galskaben der gør forskellen. En Corolla ser ud som den gør og er lavet som den er, fordi det er mest rationelt. Men design er ikke rationelt, lige så lidt som kunst er det. Jeg vil gerne ha' en smuk bil. Og her er italienerne og franskmændene i en klasse for sig selv. Jamen hvorfor så ikke en Alfa, en Lancia eller en gammel Maserati? Tjoeh, det var da en mulighed. Min stedbror har en fin stor Alfa med en masse hestekræfter og et flot design, og den har jeg skam mange lovord til overs for. En helstøbt køremaskine med et iltert 3-liters hjerte. Måske nok lidt ilter for min smag. Et generelt træk ved italienske biler er vel at 'de skal vise sig', og det virker stressende på mig. Franskmændene derimod er kendt for at være højrøvede og arrogante. Hvilket er en anden måde at sige 'selvsikre og tilbagelænet overlegne' på. Franskmændene er fuldstændig overbeviste om at de bare ka' det dér - hvadenten det passer eller ej. De er sådan lidt ophøjet ligeglade og gør tingene i deres eget tempo mens de glæder sig over det DE synes er værd at glæde sig over. Charme, selvtillid og lækkert hår! Jamen er det da ikke herligt; smil, vær glad for dit liv og vær tilfreds med dig selv. Japanerne søger indre balance - franskmændene ER i indre balance! Fransk skal det altså være. At mit valg så ikke er faldet på Renault eller Peugeot, skyldes min tekniske interesse. En rød tråd i Citroëns historie er at firmaet altid er gået efter guldet. Intet mindre er godt nok. Firmaet har flere gange blæst hat, briller og paryk af publikken ved at præsentere innovationer helt uden for 'hvad man kan'-skalaen.
Avantgarde. Mod. Pioner. Stil. Citroën... Hvor svært kan det være at vælge?
Der fåes mange forskellige Citroën'er - fra C5 til B11. Grovsorterer vi lidt og fjerner PSA-modellerne (som ikke er rigtige Citroëner) og veteranerne (som er umulige at have på mit begrænsede budget), ender vi et sted i 70'er-80'er modelrækken. Da jeg er miljøskadet af en længere periode som taxachauffør, frasorterer vi osse lige de små modeller. Tilbage er så DS, SM og CX. Og CX'en er lettest at gå til. Der er flest af dem, de er billigst og de opfylder med rimelighed kravet om at være 'rigtige Citroën'er'. Et voila: CX!
Får jeg en dag en firedobbelt garage (samme dag som det vil begynde at sne grønt!), propper jeg en DS og en SM ind på to af de tre resterende pladser. Den sidste plads skal befolkes af en tosøjlet lift, et velassorteret værkstedsbord, et lille køleskab med 'værkstedsbajere' og en gammel radio.

Projekter

Hvordan ser ?? ud?

Et billede siger ofte mere end en masse ord - specielt når man skal prøve at forklare etellerandet til en spørgelysten entusiast om 'hvordan himstregimsen trykker på dippedutten, som så aktiverer...'.
Billeder, tak!

Rust? Kig efter hér:

Injection til den gamle maskine

Man må indse at det nok kan være meget godt med en karburator til at forestå fodringen af den fine letmetalmotor, men at denne fuldmekaniske omdan-benzin-til-gas-indretning ikke er i stand til at sikre nogen særlig god driftsøkonomi. Jeg forventer halvvejs at modtage et 'tak for året der gik'-kort fra mit benzinselskab til jul, men der kommer aldrig noget kort. Mærkeligt. Jeg troede at storkunder fik dén slags...
Den dobbelte faldstrøms-Weber lider desuden af den mangel at jeg ikke helt har kontrol over dens aktiviteter. Ejheller tændingsanlægget har jeg megen magt over. Set fra mit synspunkt er disse fakta af det onde.
Løsningen kunne f.eks. se sådan her ud: Og længere er jeg så ikke kommet endnu. Jeg mener at have erfaret at der aldrig er fremstillet en I-version af min motor, og derfor vil en modifikation blive et ret omfattende projekt, da jeg så skal fremstille en passende indsugningsmanifold - komplet md injektor(er), spjæld og hele svineriet. Det må vente til jeg har fået lært at svejse ordentligt. Jeg har lige købt mig en Telwin BIMAX 4.135 svejsemaskine og er i færd med at organisere flaske, hjelm og sligt, så jeg kan komme ordentligt i gang. Når dét er lært, kan intet sandsynligvis standse mig :))

Den pokkers håndbremse

Den bli'r slatten og duer ik' til noget... Ja, jeg taler om CX'ens håndbremse!
Når man så får rykket et af forhjulene af (en CX har drivankeret placeret på forpoterne) mødes man af et blandet billede: På den ene side er det jo et kønt syn med den firestemplede alukaliber og matchende ventileret skive. Stort, tungt og tillidsvækkende grej, det her! Men så hænger der detteher slaskede stikkejavert-agtige snaller nedenunder kaliberen og griner ad én... En nærmere undersøgelse afslører at mekanikken består af to arme, fastgjort til henholdsvis inder- og yderside af kaliberen i hver sin excentrik og indbyrdes forbundet af en spinkelt udseende arm i forbindelse med noget blikpladeværk og en anordning med et kraftigt bowdenkabel med justérskrue i enden. Til slut opdager man at der på den ene arm findes en lille justérbar stopskrue. Hele dette mekaniske morskabsteater driver to bittesmå bremseklodser på størrelse med femkroner. Udover at være til grin (billigt grin!) glimrer anordningen ved at være nær-virkningsløs, tilnærmelsesvis selvdestruktiv (forklaring kommer senere), ikke at kunne holde justeringen og ruste sammen til en ubrugelig klump skrot i løbet af nul komma fem, medmindre man plævrer den ind i marinefedt hele tiden og så igen.
Skrammel!
I alt otte justeringsmuligheder... Hvordan gør man?
Til at begynde med skal vi lige ha' fastslået: I stedet gør man sådan her - eet hjul ad gangen:

Gentag processen med den anden side.

Nu har du så to renoverede håndbremseanordninger.

Inden du går videre, checker du de to bowdenkabler:
Så genmonteres håndbremseågene - een side ad gangen: Efter at have monteret begge håndbremseåg og tilhørende kabler er det tid til at justere kablerne indbyrdes. Igen er det symmetri der er målet. Og hvor kigger man så efter dét? Joeh, det gør man såmænd inde i bilen, bag den lille klap der er i midterkonsollen lige ved speederpedalen. Vip klappen op og kig ind; der finder du begge bowdenkabler forbundet til hver sin ende af en hammel. Midt på hamlen er der monteret et træk fra betjeningshåndtaget i konsollen.
Hamlen skal sidde 'lige' - så er der symmetri. Og det opnår man ved at stramme på det ene bowdenkabel mens man løsner tilsvarende på det andet. Aktivér håndbremsen, så slup og slack elimineres og kig efter. Gentag, indtil du er tilfreds.
Når du er færdig, skal hamlen sidde lige og kablerne være 'ikke-strammet-op' når betjeningshåndtaget i kabinen er løsnet. Jeg gentager: IKKE STRAMME KABLER!!! Håndbremsen justeres på excentrikkerne, ikke på kablerne!
Har du problemer med at få det hele til at passe, så kig efter om bowdenkablets kraver i begge ender er 'hoppet op' og sidder på kanten af sin tilhørende flange. Specielt dén ende af kablet som sidder i chassiset under konsollen er bøvlet at undersøge. Igen har franskmændene præsteret at fremstille et beskedent mekanisk morskabsteater. Far frem med lempe og så skal det såmænd nok gå.
Jeg nævnte ovenfor at disseher håndbremseanordninger kunne udvise destruktiv adfærd, men fik aldrig uddybet emnet. Sagen er at folk ofte strammer bremserne på kablet, og der som følge af dette kommer til at stikke et laaangt stykke gevind ud forneden på anordningerne. Når så dén metalklods som gevindet går igennem ruster sammen med blikpladeanordningen, kan gevindet blive drejet ud i en vinkel så det kommer i berøring med fælgens inderside. Og så vil gevindet skære en rille i fælgen og punktere hjulet 'indefra' - medmindre det istedet får fat og rykker hele mekanismen fra hinanden i én omgang, med uforudsigelige følger...

Husk: Detteher er BREMSER! Hvis du ikke gør det rigtigt, risikerer du at slå dig selv og andre ihjel! Ikke at det er umuligt at lave slige sager selv - man skal bare bruge hovedet og sikre sig at alting sidder ordentligt fast. Samme historie som med styretøj - det skal bare virke!! Hvis du er i tvivl, så check een gang til.

Oliespild

En eftermiddag fandt jeg en bette oliepøl under vognen, sådan cirka neden under motoren.
Nå ja, det må vi jo så få kigget på, tænkte jeg og lod en bemærkning falde til een af klubbens kloge hoveder om emnet. "Det er nok olietrykssensoren. Det plejer det at være..." lød svaret. Olietrykssensoren er en lille tyk boltlignende duppedit med en ledningstilslutning for enden, som sidder på bagsiden af motoren over oliefilteret.
Så jeg fik fat i en ny olietrykssensor (215 kr) og kørte på værksted.
Sensoren sidder som sagt på bagsiden af maskinen, og er ikke umiddelbart til at få fat i - der er ganske enkelt ikke plads. Så man løsner den ene bolt i kødbenet og sætter en motorkran i løfteøjet ved samme kødben. Så løfter man en smule, rokker bolten ud og sænker så kranen en smule. Derved tipper maskinen forover, og det bli'r nu muligt at komme til sensoren. Ikke at der er stort med plads, men det KAN lade sig gøre. Nørkle, vride, puffe, ase og mase - og vupti, var den nye sensor monteret. Kødbens-bolten retur hvor den skulle være og væk med kranen. (Red: man kan godt erstatte kranen med et træstykke af passende længde mellem motorens forside og et passende sted på 'hornet', det er bare mere bøvlet) Vrooomm...
Det hjalp ikke en ski'! Det havde jeg nu heller ikke regnet med, efter at have haft den 'gamle' sensor til nærmere beskuelse, for den så nemlig helt fin ud.
Næste mulighed baseret på den geografiske placering af oliepladderet var omkring oliefilteret etellerandet sted. Enten et dårligt oliefilter/pakning eller 'en ødelagt O-ring i konsollen', som beskeden lød. Okay da. Ny værkstedsaftale. Denne gang med lift og søgelampe, for oliefilteret sidder nemlig på bagsiden af maskinen - nederst, inde i mørket over broen og klos op ad manifolden. Umuligt at komme til med en 'almindelig' olietang, og man kan ikke vride filteret af med hænderne - det ka' bare ikke lade sig gøre... Specialværktøj er nødvendigt, for det duer ikke at stikke en skruetrækker gennem filteret som håndtag - mislykkes det er du RIGTIG på spanden, så la' vær' med det. Heldigvis forefandtes et nogenlunde anvendeligt stykke specialværktøj, og efter et kvarters tid og en masse asen og masen lykkedes det.
Øv. Filteret så fint ud. Ergo måtte jeg altså osse ha' rykket oliefilterkonsollen af.
Konsollen ser sådan her ud, når man har fået hevet den af. At komme hertil er imidlertid ikke så ligetil. Konsollen er boltet til maskinen med tre unbrako-sætbolte, og ikke alene sidder boltene godt fast, de sidder osse rigtig langt oppe i mørket. Men ud kan konsollen altså komme. Kig igen på billedet, og observér at der faktisk er tale om to O-ringe vi ska' ha' kigget på. Een på pakfladen, og een på studsen. Og nej, selvfølgelig har Citroen dem ikke...
Den store er 64 mm i indre diameter sidder i en 3.2 mm dyb rille -> erstatningsring er 3.3 - 3.4 mm i tykkelse.
Den lille sidder i en rille på et rør med ydre diameter 19.75 mm. Rillen er 1.375 mm dyb og ungefär 2.25 mm bred. Ergo vil en O-ring med indre diameter 17 mm og tykkelse 1.5 til 2 mm passe rimeligt. Prøv dig frem...
På med nye O-ringe, og retur op i mørket med mekanikken. Ved monteringen må der IKKE ligge skidt og sand på pakfladerne. Renlighed, mine herrer, renlighed! Ellers kan man ikke forvente at det færdige resultat er tæt.
Og så ellers spænde unbrako-boltene godt til og på med et nyt oliefilter. Færdig!

Henvisninger til interessante oplysninger på nettet

Lidt af dit og lidt af dat: